I Havsnød
(Marts 1861)
a | | Den tykkes vel arm, den norske Strand, | ∪-∪∪-∪-∪- |
a | | Med træløse Holmer i Brott og Brand, | ∪-∪∪-∪∪-∪- |
B | | Helst under Leden der Vester; | ∪-∪-∪∪-∪ & -∪∪-∪∪-∪ |
c | |
Men indenfor finder du lun og lukt | ∪-∪∪-∪∪-∪- |
c | 5 |
Mangen glittrende, solvarm Bugt, | -∪-∪∪-∪- |
B | | Hvor trygt du dit Anker fæster. | ∪-∪∪-∪-∪ |
| | |
a | | Der har du lutende Løv til Læ; | -∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪-∪∪-∪- |
a | | Akeren er som en Sjø at see | -∪∪-∪∪-∪- |
B | | Med Dønning i gylden Grøde. | ∪-∪∪-∪-∪ |
c | 10 | Inde ved Bryggen med Flag paa Stang, | -∪∪-∪∪-∪- |
c | | Opunder Hei paa en jordgrund Vang, | ∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪- |
B | | Ligger Træhuse gule og røde. | ∪∪-∪∪-∪∪-∪ |
| | |
a | | Der har jeg faret, der har jeg drømt, | -∪∪-∪-∪∪- & ∪-∪-∪∪-∪- |
a | | Mens Uveirsalvor og Solgangsskrømt | ∪-∪-∪∪-∪- |
B | 15 |
Jog over Havets Pande. | -∪∪-∪-∪ |
c | | Livet derborte har fattige Træk; | -∪∪-∪∪-∪∪- |
c | | Men mangen Daad, baade stærk og kjæk, | ∪-∪-∪∪-∪- |
B | | Jeg fik dog iblandt at sande. | ∪-∪∪-∪-∪ |
| | |
a | | Det er længe siden; dog mindes jeg end | ∪∪-∪-∪∪-∪∪- & ∪-∪∪-∪∪-∪∪- |
a | 20 | De stille Kvinder, de tause Mænd | ∪-∪-∪∪-∪- |
B | | I Kampen mod Veirets Vælde. | ∪-∪∪-∪-∪ |
c | | Deres Saga er kort, og brat forbi, – | ∪∪-∪∪-∪-∪- |
c | | Dog, stundom er der en Gjerning i; | ∪-∪∪-∪-∪- |
B | | Det er slig en, jeg her vil fortælle. | ∪∪-∪∪-∪∪-∪ |
| | |
a | 25 | Der boede ude i slig en Havn | ∪-(∪)∪-∪∪-∪- |
a | | En gammel Lods; jeg har glemt hans Navn, | ∪-∪-∪∪-∪- |
B | | Men ved han var med «paa Reden». | ∪-∪∪-∪-∪ |
c | | Der slog han som Unggut hiin høie Dag, | ∪-∪∪-∪∪-∪- |
c | | Da Nelson heiste det hvide Flag; | ∪-∪-∪∪-∪- |
B | 30 | Og saa kom han hjem efter Freden. | ∪∪-∪-∪∪-∪ & ∪-∪∪-∪∪-∪ |
| | |
a | |
Nu var han lud og veirbidt og graa. | -∪∪-∪-∪∪- & ∪-∪-∪-∪∪- |
a | | Hans trende Sønner var saa som saa, | ∪-∪-∪∪-∪- |
B | |
Efter Alles Dømme derude. | ∪∪-∪-∪∪-∪ |
c | | Sjøgutter var de for vist og sandt; | -∪∪-∪∪-∪- |
c | 35 | De nævntes de Første paa denne Kant, | ∪-∪∪-∪∪-∪- |
B | | Naar det gjaldt at borde en Skude. | ∪∪-∪-∪∪-∪ |
| | |
a | | Naar Ilingen tykned og Sneekavet drev, – | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- |
a | | Saa ud med Skjægten, – i Seilet et Rev, – | ∪-∪-∪∪-∪∪- |
B | | Saa foer de for Veirets Vinger. | ∪-∪∪-∪-∪ |
c | 40 | De vidste hver Rende, trang eller bred, | ∪-∪∪-∪-∪∪- |
c | | De kjendte hver Baae langt af Led, | ∪-∪∪-∪-∪- |
B | | Og Skuden i Havn de bringer. | ∪-∪∪-∪-∪ |
| | |
a | | De skreg af Livsmod i Stormens Brag; | ∪-∪-∪∪-∪- |
a | | Og bar det imod, saa Slag for Slag | ∪-∪∪-∪-∪- |
B | 45 | De slog til Baaden var fremme; | ∪-∪-∪∪-∪ |
c | | Men sloges de gjerne mod Brott og Brand, | ∪-∪∪-∪∪-∪- |
c | | Saa sloges de ligesaa gjerne iland; | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- |
B | | «Desværre», sa’e Folk derhjemme. | ∪-∪∪-∪-∪ |
| | |
a | | I slig en Udhavn, veed man jo nok, | ∪-∪-∪-∪∪- & ∪-∪-∪∪-∪- |
a | 50 | Ligger som tidest en talrig Flok
| -∪∪-∪∪-∪- |
B | | Af fremmede Skibe for Anker. | ∪-∪∪-∪∪-∪ |
c | | Snart staar en Kuling fra urette Kant, | -∪∪-∪∪-∪∪- & ∪-∪-∪∪-∪∪- |
c | | Snart er der Skade paa Seil og Vant, | -∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪-∪∪-∪- |
B | | Snart er der grisne Planker. | -∪∪-∪-∪ & ∪-∪-∪-∪ |
| | |
a | 55 | Men saa er der Liv i den lille Bugt! | ∪-∪∪-∪∪-∪- |
a | | Inde paa Vangen gaar Dandsens Flugt | -∪∪-∪∪-∪- |
B | | Med Fløiter og Klarinetter. | ∪-∪∪-∪-∪ |
c | | Danskens Viser og Russens Sang, | -∪-∪∪-∪- |
c | |
Engelsk Hornpipe og fransk Cancan | -∪-∪∪-∪- |
B | 60 | Broget sig sammen fletter. | -∪∪-∪-∪ |
| | |
a | |
De Tre, jeg nævnte, var stundom med; | ∪-∪-∪∪-∪- |
a | | Men da var der Fare for Lagets Fred. | ∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪- |
B | | Jeg vil ikke Grunden granske, | ∪-∪∪-∪-∪ & ∪∪-∪-∪-∪ |
c | | Nok er det, det gik som et sikkert Ord, | ∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪- |
c | 65 | At naar sine stærkeste Eder de svor, | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪∪- |
B | | Saa laa der paa Havnen Danske. | ∪-∪∪-∪-∪ & ∪∪-∪-∪-∪ |
| | |
a | | Engang en Sommer løb ind en Brig | ∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪- |
a | | Med rankest Reisning og smekker Rig, | ∪-∪-∪∪-∪- |
B | | Og med Dannebrogsflag fra Stangen. | ∪∪-∪∪-∪-∪ |
c | 70 | Djervere Gutter var skjelden seet, | -∪∪-∪∪-∪- |
c | | End de, som reved fra Raaen let, | ∪-∪-∪∪-∪- |
B | | Da Briggen stak ind om Tangen. | ∪-∪∪-∪-∪ & ∪-∪-∪∪-∪ |
| | |
a | | Næste Kvæld var der Dands og Spil, | -∪-∪∪-∪- |
a | | Næste Nat gik der blodigt til, – | -∪-∪∪-∪- |
B | 75 | For den Nat var de Tre i Laget. | ∪∪-∪∪-∪-∪ |
c | | Danskerne banded, de Norske skreg; | -∪∪-∪∪-∪- |
c | | Men Ingen seired, og Ingen veg. | ∪-∪-∪∪-∪- |
B | | Gjensidig hævdet var Flaget! | ∪-∪-∪∪-∪ |
| | |
a | | De Danske tærged med spottende Ord; | ∪-∪-∪∪-∪∪- |
a | 80 | Men blodige Eder om Gjengjæld svor | ∪-∪∪-∪∪-∪- |
B | | De Tre ved det næste Stævne. | ∪-∪∪-∪-∪ |
c | | Saa letted Briggen en vakker Dag; | ∪-∪-∪∪-∪- |
c | | Fra Gaflen flommed det fagre Flag. | ∪-∪-∪∪-∪- |
B | | Det Møde var lang Tid at nævne. | ∪-∪∪-∪∪-∪ |
| | |
a | 85 | Og onde Ord fik de døie, de Tre, | ∪-∪-∪∪-∪∪- |
a | | Fordi de kunde saa ilde sig tee; | ∪-∪-∪∪-∪∪- |
B | |
Men den Tale var faafængt baaren. | ∪∪-∪∪-∪-∪ |
c | | Saa gik det en Sommer, og Høsten med; | ∪-∪∪-∪∪-∪- |
c | | I Uveir Vinteren lakked og skred, | ∪-∪-∪∪-∪∪- |
B | 90 | Og saa led det udpaa Vaaren. | ∪∪-∪-∪-∪ & ∪-∪∪-∪-∪ |
| | |
a | |
Da kuled det op i vildeste Il | ∪-∪∪-∪-∪∪- |
a | | Med Sneekav og Skodde en Nat i April; | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- |
B | | Det brød paa Baaer og Grunde. | ∪-∪-∪∪-∪ |
c | | Den Nat var nok Ingen i Havnen til Ro; – | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- |
c | 95 | Da hørtes et Skud, – og saa hørtes to; – | ∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪-∪∪- |
B | | Det kom fra de ydre Sunde. | ∪-∪∪-∪-∪ |
| | |
a | | Ved Varden samled sig Gammel og Ung; | ∪-∪-∪∪-∪∪- |
a | | Men Havskodden vælted sig tyk og tung; | ∪-∪∪-∪∪-∪- |
B | | Der var ikke Sjø at skimte. | ∪-∪∪-∪-∪ & ∪∪-∪-∪-∪ |
c | 100 | Kun engang, hvor Brottet gik hvidt og gult, | ∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪- |
c | | Det lød som en enkelt Torden hult, | ∪-∪∪-∪-∪- & ∪∪-∪-∪-∪- |
B | | Og de saa noget Rødt at glimte. | ∪∪-∪∪-∪-∪ |
| | |
a | | Da letted Skodden og Solen randt. | ∪-∪-∪∪-∪- |
a | | Det var som om Bølgerne røg og brandt, | ∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪- |
B | 105 | Der de dukked hverandre i Hasten. | ∪∪-∪∪-∪∪-∪ |
c | | Men midt i Brændingen laa en Brig | ∪-∪-∪∪-∪- |
c | | Med rankest Reisning og smekker Rig, | ∪-∪-∪∪-∪- |
B | | Og med Dannebrogsflag fra Masten. | ∪∪-∪∪-∪-∪ |
| | |
a | | Det Flag, som stolt har viftet paa Val, | ∪-∪-∪-∪∪- |
a | 110 | Det slog nu Luften som Nødsignal! – | ∪-∪-∪∪-∪- |
B | | Der var ikke Tid at vende; | ∪-∪∪-∪-∪ & ∪∪-∪-∪-∪ |
c | | Og Seilet bakked og Ankeret faldt; | ∪-∪-∪∪-∪∪- |
c | | Det var om Liv eller Død det gjaldt | ∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪- |
B | | I næste Minut kanhænde. | ∪-∪∪-∪-∪ |
| | |
a | 115 |
Oppe ved Varden de Gamle holdt Raad: | -∪∪-∪∪-∪∪- |
a | | «Er dette Veir for en aaben Baad?» | ∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪- |
B | | «Gaar ikke Sjøen for vældigt?» | -∪∪-∪∪-∪ & ∪-∪-∪∪-∪ |
c | | Men alle klaged med enig Mund: | ∪-∪-∪∪-∪- |
c | | «At det er Danske, som slig gaar til Grund, | -∪∪-∪∪-∪∪- & ∪-∪-∪∪-∪∪- |
B | 120 | Det tykkes os mest uheldigt.» | ∪-∪∪-∪-∪ |
| | |
a | |
«Over fra dem har vor Føde vi faat, | -∪∪-∪∪-∪∪- |
a | | Sammen med dem har vi smuglet saa smaat; | -∪∪-∪∪-∪∪- |
B | | Vi har mangt et Almindings-Minde.» | ∪∪-∪-∪∪-∪ & ∪∪-∪∪-∪-∪ |
c | | Saa Klagen lød i de Gamles Ring; | ∪-∪-∪∪-∪- |
c | 125 | Men de Tre, de sagde nok ingen Ting, – | ∪∪-∪-∪∪-∪- |
B | | For de var ikke der at finde. | ∪∪-∪∪-∪-∪ |
| | |
a | | Dog, ud fra Odden der skar en Baad; | ∪-∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪-∪- |
a | | Rappere den, end de Gamles Raad, | -∪∪-∪∪-∪- |
B | | Der den brød sig en Vei mod Veiret! | ∪∪-∪∪-∪-∪ |
c | 130 | Stundom den dukked, stundom den steg; | -∪∪-∪-∪∪- |
c | | Men de Tre i Baaden af Livsmod skreg; – | ∪∪-∪-∪∪-∪- |
B | | Saa var de ombord, – havde seiret. | ∪-∪∪-∪∪-∪ |
| | |
a | | Sjøen gik sort, som flommende Muld; | -∪∪-∪-∪∪- |
a | | Uveirssolen gav Rødt og Guld; | -∪-∪∪-∪- |
B | 135 | Det tykned og gnistred om Vraget. | ∪-∪∪-∪∪-∪ |
c | | Det var som de tydske Farver tre – | ∪-∪∪-∪-∪- & ∪∪-∪-∪-∪- |
c | | De rakk sig fra Luvart, de spratt i Læ, | ∪-∪∪-∪∪-∪- |
B | | De bed efter Dannebrogsflaget. | ∪-∪∪-∪∪-∪ |
| | |
a | |
Da voxte Stævnet til Leg paa Val; | ∪-∪-∪∪-∪- |
a | 140 | Der bævred ei længere Nødsignal | ∪-∪∪-∪∪-∪- |
B | | Ombord i den danske Skude. – | ∪-∪∪-∪-∪ |
c | | De Tre, som kom, var med Farvandet kjendt; | ∪-∪-∪∪-∪∪- |
c | |
Nu Ankeret kappet og Bougen vendt, – | ∪-∪∪-∪∪-∪- |
B | | Saa lændses for alle Klude. | ∪-∪∪-∪-∪ |
| | |
a | 145 | Det bar fra Land mellem Skjær og Grund. | ∪-∪-∪∪-∪- |
a | | Snart ligger Briggen i Øresund, | -∪∪-∪∪-∪- & ∪-∪-∪∪-∪- |
B | | Og rider imag for Anker. | ∪-∪∪-∪-∪ |
c | | Men Lodserne fra den norske Strand, | ∪-∪∪-∪-∪- |
c | | De fik sin Hyre, – de sloges iland, – | ∪-∪-∪∪-∪∪- & -∪∪-∪∪-∪∪- |
B | 150 | Men foer hjem i alleslags Tanker. | ∪∪-∪-∪∪-∪ & ∪∪-∪-∪∪-∪ |
| | |
a | |
Dog, havde de bedre Lærdom kjendt, | ∪-∪∪-∪-∪- |
a | | De havde nok sagt som saa omtrent: | ∪-∪∪-∪-∪- |
B | | «Fortæl til de tydske Stormænd, | ∪-∪∪-∪-∪ |
c | | At maa I for Dannebrogsdugen slaa’s, | ∪-∪∪-∪∪-∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪- |
c | 155 | I faar vel en Haandsrækning oppe fra os, – | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- & ∪∪-∪-∪∪-∪∪- |
B | | Men først fra de norske
Nordmænd!»
| ∪-∪∪-∪-∪ |
| | |
Henr. Ibsen